Erhvervskaravanen

Nyt forum: Sammen om Ungdomsuddannelserne

Nyhed

18. januar var DEG-L og DEG-B inviteret til første møde i det nye forum 'Sammen om Ungdomsuddannelserne'.

Under ledelse af børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) mødtes politikere og aktører fra uddannelsessektoren til første møde i partnerskabet 'Sammen om ungdomsuddannelserne'.  Et forum, hvor interessenter og ordførere på ungdomsuddannelsesområdet skal samarbejde om at tackle de udfordringer, som går på tværs af sektoren.

”Jeg tror, at partnerskabet kan være med til at understøtte, at unge, som nu og i fremtiden skal vælge ungdomsuddannelse, i højere grad møder et balanceret og sammenhængende uddannelsessystem. Det tror jeg er den rigtige måde at udvikle ungdomsuddannelserne på, og det håber jeg, at I vil være med til.” skrev ministeren i invitationen til mødet.

Debat om taxametre og institutionslov

På dagsordenen for det første møde var etableringen af det nye samarbejdsforum og dernæst drøftelser af en fælles institutionslov og taxametre.

Ministeren løftede sløret for, at regeringen ikke går efter nogen større omkalfatring af det nuværende taxametersystem, da ministeren forventer, at elevfordelingsaftalen begrænser konkurrencen imellem institutionerne og dermed behovet for store omlægninger af tilskud og taxametre.

Mødedeltagere

  • Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne
  • Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne
  • Danske HF & VUC
  • Danske HF & VUC (Bestyrelserne)
  • Danske Landbrugsskoler
  • Danske SOSU-skoler
  • Danske SOSU-skoler – bestyrelserne
  • Danske Gymnasier
  • Gymnasiernes Bestyrelsesforening
  • FGU Danmark
  • FGU-Danmark (Bestyrelserne)
  • Uddannelsesforbundet
  • Danmarks Lærerforening
  • Gymnasieskolernes Lærerforening
  • Danske Regioner
  • KL
  • DA
  • FH
  • Repræsentant fra TAMU
  • Modstrøm
  • STU-alliancen
  • Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
  • Erhvervsskolernes ElevOrganisation
  • Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
  • Gymnasieforligskredsen
  • Eud-aftalekredsen
  • FGU-aftalekredsen
  • Forligskredsen for den koordinerede tilmelding for gymnasiale uddannelser