Danmark i uddannelsesbalance

Derfor skal udkantsområderne ikke finansieres ved omfordeling inden for erhvervsskolesektoren, så skoler i de større byer finansierer udkanten.

Elever på erhvervsuddannelserne, de erhvervsgymnasiale uddannelser og arbejdsmarkedsuddannelserne skal i hele landet møde tidssvarende udstyr, øget digitalisering og undervisere i topklasse.

Med dette udgangspunkt er 40 organisationer, herunder Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, gået sammen i et fælles opråb om, at erhvervsuddannelserne skal løftes markant blandt andet via følgende initiativer, som kræver finansiering:  

Bæredygtig økonomi på erhvervsskoler med undervisere i topklasse

Taxametertilskuddene til de tekniske og merkantile erhvervsuddannelserne skal løftes markant og varigt. Denne investering skal ses i forhold til de senere års takstreduktioner og et økonomisk investeringsefterslæb til udstyr mv.

Midlerne skal gå til udstyrsløft og til underviserne.  Dygtige og motiverede undervisere er alfa og omega på enhver uddannelse. Derfor skal der investeres langt mere i fagfaglig såvel som pædagogisk/didaktisk efteruddannelse af erhvervsuddannelseslærere f.eks. i form af praktikforløb på virksomheder. Dette er også relevant ift. uddannelse i kompetencer inden for bæredygtighed, digitalisering og grøn omstilling hos alle faglærere på de danske erhvervsskoler. 

Finansering: 400 mio. kr. årligt i varige midler.

Fremtiden er digital

Der skal sættes fart på udviklingen af digitale læremidler, fælles læringsplatforme, anvendelse af Virtual og augmented Reality, digitale tvillinger mv. på erhvervsskolerne. 

Midler til udvikling og løft af læremidler - herunder digitale - på de tekniske og merkantile erhvervsuddannelser.

Finansiering: 35 mio. kr. årligt i en fireårig periode. 

Lærlinge bor og lærer sammen

Efterskolerne tiltrækker mange unge. Hvis unge på samme måde fik lov til at bo og uddanne sig sammen på skolehjem, vurderes det, at mange vil finde dette tiltrækkende. Derfor skal der være synlige og attraktive skolehjem samt øget samarbejde mellem erhvervsskoler og kommuner om boligmuligheder.  Der skal gives et økonomisk løft til kvaliteten på skolehjem og til udvidelse af skolehjemsmulighed.

Finansiering: 50 mio. kr. årligt i varige midler.

Ligestilling i uddannelsessystemet

Der er ulighed i den måde uddannelserne i Danmark finansieres på – f.eks. mellem de treårige gymnasiale uddannelser hhx og stx og mellem HF og EUX. Der skal være lighed i finansieringen af uddannelser i Danmark. Forskellene i vilkårene mellem uddannelserne skal udlignes, så der bliver samme muligheder for at tiltrække kvalificerede undervisere og gennemføre uddannelser af høj kvalitet.

Finansiering: En ramme på 200 mio. kr. årligt til udligning af taxametrene.

3. oktober indgik et flertal en aftale, hvor der blandt andet blev afsat 30 mio. kr. til at videreføre og forhøje den midlertidige pulje til særtilskud til små erhvervsskoler i 2023, svarende til en tredobling af puljen fra 2022 til 2023. Denne pulje ønsker DEG at få gjort varig.

Finansiering: 30 mio. kr. årligt i årlige midler

Digital lighed

Der er ca. 1 mio. danskere, som mangler basale digitale kompetencer. Det går ud over den sociale og demokratiske sammenhængskraft. Alle danskere skal med på den digitale vogn. Der indføres tilbud om it-kørekort til 1 mio. danskere uden basale digitale kompetencer. DEG foreslår, at den konkrete uddannelse udvikles i samarbejde mellem skolerne, arbejdsmarkedets parter og Børne- og undervisningsministeriet og kan indgå i en trepartsaftale.