HHX og HTX

Der er stort fokus fra politisk side og fra erhvervslivets organisationer på gruppen af studenter, der ikke er i gang med eller har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse to-fem år efter studentereksamen. Fokus er også på behovet for, at gymnasier forbereder til og studenter orienterer sig mod den helt bred vifte af videre uddannelsesmuligheder fra erhvervsuddannelser til lange videregående uddannelser.

De få steder i landet, hvor der er en skævhed i elevsammensætningen på erhvervsgymnasier, skal udfordringerne løses lokalt, så det påvirker færrest mulige skoler og elever. DEG-L foreslår, at de erhvervsgymnasiale uddannelser fremover ikke omfattes af en central algoritmebaseret elevfordelingsmodel.

Med udgangspunkt i regeringens ønske om at skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser, foreslår Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne et karakterkrav på 5 som i dag, men uden undtagelser og dispensationsmuligheder.

Digital teknologiforståelse er en central kompetence i de erhvervsgymnasiale uddannelser og det skal den forsat være. Derfor skal vi værne om og udvikle undervisningen i digital teknologiforståelse på hhx og htx, så den forsætter med at være i topklasse.

DEG foreslår, at gymnasierne genoptager den procedure for valg af studieretning, som var tilknyttet gymnasiereformen fra 2005: Eleverne forhåndstilkendegiver studieretning ved ansøgning i marts måned, og vælger endeligt studieretning ved afslutningen af grundforløbet. Dog med den ændring, at det skal være en lokal beslutning på det enkelte gymnasium, om forhåndstilkendegivelsen skal anvendes som udgangspunkt til at danne klasser ved studiestart eller ej.

DEG anerkender, at de faglige mindstekrav til underviserne på hhx og htx er politisk fastlagt som en vej til at kvalitetssikre undervisningen, men påpeger, at der er fagområder, hvor krav og virkelighed ikke går hånd i hånd.

Sprechen Sie Deutsch? Dansk erhvervsliv har akut behov for medarbejdere med gode tyskkundskaber. Det kræver en national indsats.