Bestyrelseskursus om bestyrelsens opgaver og ansvar
DEG afholder bestyrelseskursus for bestyrelsesmedlemmer på erhvervsskolerne. Kurset giver grundlæggende viden om bestyrelsens opgaver og ansvar.
Kurset henvender sig primært til nye bestyrelsesmedlemmer af en erhvervsskole, samt de erfarne bestyrelsesmedlemmer, der ønsker en opfriskning af den grundlæggende viden og informationer for bestyrelsesmedlemmers virke på en erhvervsskole.
Formål
Formålet med kurset er at give deltagerne et solidt fundament og grundlæggende viden om arbejdet som bestyrelsesmedlem ved en erhvervsskole. Du opnår blandt andet kompetencer til at blive en god og dygtig sparringspartner for skolens ledelse og den øvrige bestyrelse.
Kursusindhold
Introduktion til bestyrelsesarbejdet ved en erhvervsskole, grundlæggende lovgivning, de styringsmæssige rammer for institutionerne, rammer for god bestyrelsespraksis, principper for erhvervsskolens økonomi, bestyrelsens rolle, opgaver og ansvar, ministeriets tilsyn, bestyrelsens ansvar og rolle i forhold til det samlede uddannelsessystem.
Udbytte af kurset
- Overblik over bestyrelsens opgaver og problemstillinger samt lovgrundlag.
- Gennemgang af bestyrelsernes juridiske ansvar på en erhvervsskole.
- Indblik i de styringsmæssige rammer for institutionerne.
- Gennemgang af det samfundsmæssige, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar.
- Forståelse for erhvervsskolernes regnskabspraksis.
- Viden om rammerne for godt bestyrelsesarbejde.
- Konkrete værktøjer og kompetencer til brug for bestyrelsesarbejdet på en erhvervsskole.
- Erfaringsudveksling og dialog med bud på, hvad en bestyrelse kan/bør gøre – baseret på cases.
- Inspiration fra erfarne bestyrelsesmedlemmer, undervisningskonsulenter og rådgivere.