Erhvervsrettet tyskundervisning

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) foreslår derfor, at Børne- og Undervisningsministeren i forbindelse med den kommende evaluering af gymnasiereformen anvender sin myndighed til at godkende justering af læreplanerne for tysk A og tysk B på de treårige gymnasiale uddannelser. Af justeringen skal det fremstå forpligtende for gymnasierne, at en betydelig andel, f.eks. 10 procent af den samlede undervisning, skal foregå i samspil med det lokale erhvervsliv i form af virksomheder, organisationer eller kulturinstitutioner. Der er ikke tale om flere lektioner eller faglige mål, men om at en del af den eksisterende undervisning tilrettelægges med udgangspunkt i virkelige opgaver fra erhvervslivet.

Erhvervsgymnasierne har erfaring med, at det øger gymnasieelevernes interesse og læringsudbytte, når de oplever deres faglighed sat i spil i praksisanvendelig kontekst, således at de kan se, hvad faget kan bruges til. Derfor vurderer DEG-L, at et mere anvendelsesorienteret fokus på tysk i gymnasiet vil tiltrække flere til faget og øge studenternes tyskfaglighed.

Baggrund

Tyskland er Danmarks største handelspartner og størstedelen af turisterne i Danmark kommer fra Tyskland. Med etableringen af Femern-forbindelse forventes interaktionen med Tyskland at blive yderligere intensiveret. Tyskland er derfor en vigtig del af Danmarks vækst og velstand og desuden en vigtig dansk allieret i EU.

Som blandt andet Dansk Industri har påpeget i sommeren 2021, så mangler danske virksomheder ansatte med gode tyskkundskaber og det gør det sværere at handle med virksomheder i Tyskland.

Den daværende Venstre-regering udformede i februar 2016 en Tysklandsstrategi, hvor sprogkompetencerne i tysk skulle styrkes til gavn for det dansk-tyske handelssamarbejde. I november 2020 blev regeringen pålagt at udarbejde en ny Tysklandsstrategi inden sommeren 2021. Den er endnu ikke færdiggjort.

Interessen hos de unge for at læse tysk er vigende, og de sproglige studieretninger på gymnasierne har det svært. Ifølge beregninger på data fra Børne- og undervisningsministeriets datavarehus, er andelen af elever på de 3-årige gymnasiale uddannelser, der afslutter tysk på A-niveau, faldet fra 10 procent i 2008 til 7 procent i 2020. Det mener DEG-L, at der skal gøres noget ved.

For at vi relativt hurtigt kan få flere unge ud på arbejdsmarkedet med stærke erhvervsfaglige kompetencer kombineret med gode tyskkundskaber, foreslår DEG-L at gøre tyskundervisningen mere erhvervsrettet og med fokus på at vise eleverne, hvorfor tysk er en vigtig arbejdsmarkedskompetence.

En øget interesse for tysk i gymnasiet er også nødvendig, hvis vi skal sikre fødekæden til universiteterne og læreruddannelsen, så vi undgår mangel på folkeskolelærere og gymnasielærere, som underviser i tysk.

Inspiration fra hhx

Nogle handelsgymnasier (hhx) har positive resultater med at få de unge til at vælge tysk til ved på forskellige måder at inddrage det lokale erhvervsliv i tyskundervisningen for at gøre det praksisnært og vise, hvorfor tysk er vigtigt at kunne. Erfaringerne viser endvidere, at mange virksomheder og organisationer er positivt indstillet over for at stille sig til rådighed i arbejdet med at udvide de sproglige horisonter i undervisningen.

På Aalborg Handelsgymnasium er de for eksempel i gang med et projekt, hvor sprogunderviserne samarbejder med lokale virksomheder om at levere konkrete og virkelige cases til undervisningen og give feedback til eleverne efterfølgende. Skolen er samtidig ved at indrette et sproglaboratorium til eleverne. Initiativerne har medført, at gymnasiet har oplevet en stigning i søgningen til valgfaget tysk A.

En anden skolesatsning er Skanderborg-Odder Center for Uddannelse (SCU), som sidste år blev certificeret til at udbyde ”Sprachdiplom DSD1PRO”. Skolen har trods sin lille størrelse hele tiden haft pæne tysk A hold, og Sprachdiplom bidrager nu yderligere til, at elever på B-niveau får blod på tanden, fordi de kan se, at de kan bruge diplomet, der er anerkendt i Tyskland. Hvert år sender SCU nemlig studenter i lære i virksomheder rundt om i Tyskland, og når eleverne medsender diplomet, ved virksomheden, hvad de kan. Et års oplæringsophold i Tyskland giver eleverne et stærkt afsæt for en erhvervskarriere med solide tyskkundskaber.

Der er allerede rig mulighed for at lave disse lokale ildsjæle-projekter, men for at interessen for tyskfaget styrkes på landsplan, mener DEG-L, at alle gymnasier, der udbyder Tysk A eller Tysk B, skal forpligtes gennem lærerplanerne til, at 10 procent af undervisningen foregår i samspil med erhvervslivet.