Den forberedende grunduddannelse

Styrket sammenhæng med og overgang til erhvervsuddannelserne

Den forberedende grunduddannelse (FGU) har et naturligt spor ind i erhvervsuddannelserne. Derfor er det nærliggende at sikre en endnu bedre sammenhæng mellem erhvervsskolerne og FGU. En sammenhæng som kan bygge videre på den struktur og det samarbejde, der er i dag. Derfor opfordrer DEG til, at man:

• Skaber bedre rammer for, at erhvervsskolerne kan bidrage med viden, undervisning, lokaler og materiel, når det giver mening for FGU-institutionerne.
• Gør det nemmere for institutionerne at samarbejde om styrkede overgange – f.eks. ift. overgangsteams.
• Opsætter målsætninger for overgangen fra FGU til erhvervsuddannelserne.

Bedre kombinationsforløb

Kombinationsforløb, som indeholder elementer fra kompetencegivende ungdoms- og arbejdsmarkedsuddannelser, giver FGU-institutioner og erhvervsskoler mulighed for at bygge bro mellem institutionerne. Samtidig er formålet med forløbene også, at der skabes en glidende overgang ind i ungdomsuddannelserne – og særligt erhvervsuddannelserne. Det gør kombinationsforløbene essentielle, hvis der skal skabes meningsfulde overgange fra FGU til erhvervsuddannelserne. Derfor opfordrer DEG til, at man:

• Måler og evaluerer på kombinationsforløb.
• Styrker taxametrene til bl.a. kombinationsforløbet, så det giver bedre rammer for god undervisning.
• Ser på, hvilke barrierer der er for brugen af kombinationsforløb og overgange – det kan f.eks. være ift. FGU-elevers mulighed for at benytte skolehjem

Ekstra støtte under oplæring

Flere erhvervsskoler oplever, at tidligere FGU-elever mangler arbejdsmarkedsparathed, hvilket kommer til udtryk, når de starter i oplæring. Det er ikke nødvendigvis på grund af uvilje mod at komme ud i oplæring, men kan lige så godt være, fordi eleverne har udfordringer, som gør, at de reagerer anderledes i et arbejdsfællesskab og mangler værktøjerne til at håndtere det. Den manglende arbejdsmarkedsparathed opleves som en barriere ift. at sikre elevernes gennemførsel. Derfor opfordrer DEG til, at man:

• Sikrer, at der er tid til, at erhvervsskolerne kan arbejde med de tidligere FGU-elevers arbejdsmarkedsparathed.
• Skaber udvidede muligheder for mentorstøtte for elever og lærlinge i oplæring. Her kan der eventuelt søges inspiration i de erfaringer, der har været gjort på den FGU-baserede EUD.

Sikre udbredelsen af best-practice og vidensdeling

Erhvervsskoler og FGU’er samarbejder flere steder i landet om at skabe god undervisning og overgang til videre uddannelse. Det er vigtigt, at viden og erfaringer fra disse samarbejder, bliver udbredt og udbygget. Derfor opfordrer DEG til, at man:

• Sikrer lokale, regionale og nationale fora, hvor der kan erfaringsudveksles på tværs. Sidstnævnte kan med fordel gøres med hjælp fra organisationerne på området.
• Forankrer en sådan vidensdeling i tidssvarende data om uddannelser og overgange.
• DEG vil ligeledes søge at styrke samarbejdet med FGU Danmark om vidensdeling og erfaringer.

Samarbejde om drift, der hvor det giver mening

Jævnfør §32 i ’Bekendtgørelse om institutioner for forberedende grunduddannelse m.v.’
finder reglerne om administrative fællesskaber mellem visse uddannelsesinstitutioner også anvendelse for FGU-institutioner. Det betyder, at de har mulighed for at indgå i administrative fællesskaber f.eks. sammen med erhvervsskolerne. Derfor opfordrer DEG til:

• At erhvervsskoler og FGU-institutioner samarbejder, der hvor det kan give mening.
  Et sådant samarbejde kan f.eks. handle om drift, data, erfaringsudveksling om ungemiljøer, pædagogik eller noget helt fjerde.

Bedre visitation og rammevilkår

Da FGU i 2019 slog dørene op for de første elever, var der regnet med en elevtilgang, som viste sig ikke at holde stik. Mængden af elever, der målgruppevurderes til FGU, er i dag færre end det, der var forudsætningen for dannelsen af FGU-sektoren. Derudover har rammevilkårene for FGU’en også vist sig at være vanskelige i forhold til den komplekse opgave, som institutionerne skal løfte. For at gøre det muligt for FGU-institutionerne at leve op til ambitioner og intentioner fra FGU-reformen, opfordrer DEG til:

• At de unge, som FGU'en oprindeligt var tiltænkt, visiteres til FGU'en.
• At FGU’ens rammevilkår genbesøges og revideres på baggrund af de første tre års erfaringer med drift af institutionerne
• At undervisere har adgang til den kompetenceudvikling, der er nødvendig ift. at kunne blive klædt bedst mulig til at varetage undervisningen af målgruppen ud fra grundtankerne bag FGU

Baggrund

I 2019 slog den forberedende grunduddannelse (FGU) for første gang dørene op. Missionen var, at FGU’en skulle være hovedvejen for de unge, som endnu ikke har fundet vej til job eller uddannelse.

FGU’en består af tre spor; almen grunduddannelse (AGU), produktionsgrunduddannelse (PGU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU). Særligt de to sidstnævnte har en toning, som gør, at de klæder eleverne på til at kunne starte på en erhvervsuddannelse efterfølgende. Således har FGU’en et klart spor ind på erhvervsskolerne. Et spor, som flere institutioner også har samarbejdet om at skabe og styrke de seneste tre år. Det har givet erhvervsskolerne en række erfaringer, men også åbnet øjnene for nogle udfordringer, som skal løses, hvis man fortsat vil styrke FGU’en og sikre koblingen til erhvervsuddannelserne. I maj 2022 er FGU Danmark også kommet med en række anbefalinger til, hvordan bl.a. overgangen fra FGU til ungdomsuddannelserne kan styrkes.