Computer, skrive, nyheder

IT-netværk

Netværket mødes typisk et par gange om året. Sager af større karakter tages videre til foreningens HR- og økonomiudvalg.

DEG's IT-netværk er for alle ansatte på DEG’s medlemsskoler, som har lederansvar og arbejder med IT og/eller digitalisering. Netværkets formål er at skabe grundlag for vidensdeling om IT og digitalisering på institutioner for erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og voksen- og efteruddannelse.

Netværket har dels et praksisrettet fokus, der vedrører den konkrete brug af IT på skolerne, herunder formidling af viden og indsatser inden for den tekniske del af digitalisering, at få beskrevet digitale problemstillinger og opstillet løsningsparadigmer, der går på tværs af skolerne. 

Netværket har også et politisk fokus, hvor netværket bidrager til interessevaretagelse af medlemsskolernes interesser, blandt andet ved, at netværket bliver bedt om at komme med inputs eller sparring ved høringer på IT- og digitaliseringsområdet, at netværksmedlemmer deltager i eventuelle arbejdsgrupper under/i samspil med Børne- og Undervisningsministeriet samt bidrager til at kvalificere DEG’s digitaliseringspolitikker. 

Desuden bistår netværket DEG mht. forhandlinger og koordinering af rammeaftaler på IT-området og på den måde understøtter netværket, at der er attraktive tekniske løsninger til rådighed for medlemsskolerne.

Netværket har en styregruppe, som tager initiativ til og planlægger op til 3 netværksaktiviteter om året, som kan gennemføres som seminarer, workshops og lign., der afholdes fysisk eller online. Netværksdeltagerne kan inddrages i idéudviklingen og gennemførelsen af aktiviteter.   

Alle netværksdeltagere tilknyttes en digital Microsoft Teams gruppe, hvor netværkets dokumenter er tilgængelige, samt hvor netværksdeltagerne kan vidensdele med hinanden.

Tilmelding til netværket sker ved at sende en mail herom til Økonomikonsulent Trine Simmel Olsen på tso@deg.dk.

Styregruppe for netværket

Morten S. Andersen (formand), IT-chef, Roskilde Tekniske Skole

Allan Fog Nielsen, IT-chef, IBC

Rune Gråbæk, IT- og digitaliseringschef, ZBC

Tage Oskar Pedersen, Direktør, IT Center Nord

Thomas Friis Poulsen, IT-chef, EFIF

 

Kontakt

Trine Simmel Olsen

Trine Simmel Olsen

Økonomikonsulent
29 35 32 42