AMU - grøn omstilling

AMU til den grønne omstilling

Grøn omstilling
30 maj 2024

Hvis Danmark skal nå i mål med den grønne omstilling, kræver det, at den nuværende arbejdsstyrke efteruddannes eller opkvalificeres til at kunne varetage de nye roller og opgaver, der kræves af et grønnere arbejdsmarked.

På den lange bane skal flere gennemføre en erhvervsuddannelse, så antallet af faglærte i højere grad matcher virksomhedernes behov, men på den korte bane spiller efteruddannelse en afgørende rolle for at kunne imødekomme den aktuelle arbejdskraftsefterspørgsel og understøtte den grønne omstilling i virksomhederne.

Konferencen vil give inspiration og viden om, hvordan sektoren kan styrke og udbrede efteruddannelse til den grønne omstilling.

Konferencen henvender sig til alle der arbejder med AMU, og som ønsker inspiration og viden om, hvordan sektoren kan styrke og udbrede efteruddannelse til den grønne omstilling.

Deltagerne skal vælge mellem følgende break-out sessioner ved tilmelding (max én).
Læs mere om de forskellige breakout sessioner i programmet.

  1. Kvalificeret faglærerkræfter til den grønne omstilling v. Søren Himmelstrup, AMU Nordjylland
    Den grønne omstilling sætter også nye krav til faglærernes fagfaglige kompetencer i undervisningen. Den didaktiske og pædagogiske tilgang spiller således en vigtig rolle i tilrettelæggelsen af undervisningen, hvis kursisterne skal opnå en relevans og aktualitet i forhold til deres jobsituation.
  2. Aktørsamarbejder om lokal efterspørgsel på grøn arbejdskraft  v. vicedirektør Martin Dunlap Svane, Rybners
    Arbejdskraft er efterhånden blevet den nye valuta i samfundet og særligt arbejdskraft til at varetage de mange nye jobfunktioner og arbejdsopgaver til den grønne omstilling er i høj grad efterspurgt.
  3. AMU som virksomhedens grønne specialist v. projektleder Michael Lund-Larsen, Aarhus Business College, udviklingschef Jens Høffner, Skive College & Uddannelsesleder Maria Vedsegaard Veha, TEC
    Udbydere af AMU skal i højere grad være klædt på til at kunne vejlede og assistere virksomheder og kursister i, hvordan viden om den grønne omstilling kan omsættes til praksis i hverdagen. Vejledningen mod virksomheder skal både finde sted før, under og efter uddannelsesforløbet med henblik på skabe et grønt mindset blandt alle medarbejdere samt en større værdi for virksomheden.
  4. Påvirk DEG’s handlingsplan for grønne AMU-initiativer 
    v. udvalgsformand for VEU-udvalget

    For at skabe et fælles sprog på området har foreningens VEU-udvalg besluttet at udvikle en handlingsplan med konkrete grønne initiativer, som skal være rammesættende for foreningens fremadrettede arbejde med at styrke kvaliteten i, kendskabet til og brugen af efteruddannelse til den grønne omstilling.

Du kan læse programmet her

Tilmeldingsformular

Information

Sted
AMU Fyn - C.F. Tietgens Boulevard 27 5220 Odense SØ
Tidspunkt
Den 30. maj kl. 09.30 - 15.00
Tilmeldingsfrist
Den 20. maj 2024
Pris
400 kr. ex moms
Bemærkninger
Ved afbud efter tilmeldingsfristen faktureres det fulde beløb

Kontakt

Katrine

Katrine Laubjerg

Konsulent - veu
27 62 01 91
Esma billede

Esma Suzan Kara

Kontorassistent
93 39 78 88