Regeringen vil få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse gennem mesterlære

I Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier kunne vi begejstret lytte med, da statsminister, Mette Frederiksen den 1. januar 2023 holdt sin nytårstale. I talen lød et af budskaberne, at regeringen vil give unge bedre mulighed for at komme i mesterlære, så flere unge vælger den faglærte vej.

Muligheden for at gå i mesterlære eksisterer på langt de fleste erhvervsuddannelser. Faktisk er der kun 13 erhvervsuddannelser, som ikke tilbyder mesterlære. Det gælder elektriker, flymekaniker, fotograf, tandtekniker, mejerist, produktør, sikkerhedsvagt, skorstensfejer, urmager, veterinærsygeplejerske, webudvikler samt vvs-energiuddannelsen, film- og tv-produktionsuddannelsen og finansuddannelsen.

I 2022 var der 6620 elever ud af de 110.000 indskrevne på erhvervsuddannelserne der benyttede mesterlære-ordningen. Det svarer til godt 6% af eleverne. 

At der ikke er flere, der benytter ordningen skyldes ifølge Kasper Palm, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier — Bestyrelserne, ikke mangel på virksomheder.

- Jeg tror, at det handler om uvidenhed – at hverken de unge eller virksomhederne ved, at det er en mulighed, de har.

Og peger på at der kan sættes ind i folkeskolen med vejledning om mesterlære-ordningen, så flere unge hører om muligheden for at tage en erhvervsuddannelse gennem oplæring i et fag ude i en virksomhed i stedet for at gå i skole.

Uddrag fra nytårstalen

Næsten 45.000 unge er lige nu hverken i gang med en uddannelse eller et arbejde. Ikke noget at stå op til om morgenen.

Vi kender dem godt. Pigen med den hårde opvækst. Drengen med det sårbare sind.

Flere af jer har problemer. Også i den tunge ende. Andre er måske blot i tvivl om voksenlivet. Men I er en mangfoldighed af dejlige unge mennesker.

Det er et svigt, når det aktive samfundsliv ikke har en plads til os allesammen.

Hvis nogle af jer unge ser med i aften: Vi har brug for jer!

I den nye regering har vi valgt at lade jer, der har det sværest, være vores vigtigste opgave.

Vores unge har brug for stærkere fællesskaber. Alle har brug for at gøre sig umage. Være til gavn. Mærke, at andre mangler os, hvis ikke vi møder op.

Det starter i skolen.

Første skoledag. Den nye taske på ryggen. Smil på læben. Gåpåmod i hjertet.

Men for nogle børn – måske især nogle drenge – bliver skolen et nederlag. Timerne i klasseværelset er lange. Bøgerne tykke. Og det er svært at sidde stille.

Er sandheden den, at selvom vi på mange måder har en god skole. Så passer den ikke lige godt til alle?

En elev er skrap til ord og tal. En anden er dygtig med sine hænder. Bygge. Forme. Være kreativ.

Det første er ikke finere end det andet. Det er heller ikke vigtigere for samfundet.

Alligevel har vi politisk skabt en folkeskole, der lægger stor vægt på det boglige.

Måske derfor vælger langt de fleste unge gymnasiet til. Og erhvervsuddannelserne fra.

Også ham eller hende, der kunne have glæde af at gå en anden vej – blive en fremragende mekaniker, smed eller sosu-medarbejder.

Danmark har brug for akademikere. Derfor vil regeringen reformere universitetsuddannelserne. Mere fokus på indhold – frem for længde.

Men det er lige så oplagt, at vi har brug for dygtige faglærte.

Vi skal huske, hvad uddannelse handler om. At løfte mennesker til viden, frihed og muligheder.

Det skal være slut med at tabe så mange børn og unge på gulvet.

Lige nu er der en kultur i uddannelserne – ja, i hele samfundet – som begrænser.

Det er, som om vi har glemt værdien af godt håndværk.

Vi skal have en skole, hvor der er plads til både det praktiske og det boglige.

Erhvervsuddannelserne skal være førstevalget for mange flere.

Jer, der er lidt oppe i årene, kan huske mesterlæren. En faglært uddannelse uden en masse bøger, men til gengæld sidemandsoplæring. Mindre teori. Mere praksis. Det vil vi gerne give de unge meget bedre mulighed for.

Vi skal vise vores børn og unge, at vi tror på dem. At vi vil dem. At vi behøver dem.

Vigtigere opgave får vi voksne aldrig.