Smed elev ved maskine

Lærepladser i en COVID-tid

Nyhed

DEG har undersøgt, hvordan virksomheders evne til at tage lærlinge i 2020 har været påvirket af COVID-19

Analysen viser, at elever med en igangværende lærepladsaftale havde god succes med at fastholde deres aftale, mens der var store udsving i antallet af nyoprettede lærepladser.

Antallet af nye lærepladser har i høj grad været påvirket af nedlukning og COVID-19s indtog i Danmark. I marts, og generelt i forårsmånederne, var antallet af nye lærepladser nede med henholdsvis 22, 31 og 27 pct. Hen over sommeren var der derimod fremgang fra juni til august på 20, 18 og 23 pct. Denne stigning kom samtidigt med at en ny løntilskudsordning blev indført, hvor virksomhederne resten af året kunne få dækket 45 pct. af omkostningerne ved nye korte aftaler og hele 90 pct. af nye ordinære uddannelsesaftaler. 

I efterårsmånederne var der endnu større fremgang i antallet af lærepladser. I september var der 42 pct. flere end i 2019 og 41 pct. flere i oktober. I november måned stabiliserede fremgangen sig og endte på 9 pct.

Skoleoplæring har holdt hånden under de elever, der har manglet en læreplads. Særligt i marts 2020 hvor Danmark oplevede den første nedlukning, var stigningen af elever der benyttede skoleoplæring 125% ift. 2019. De efterfølgende måneder lå antallet markant lavere, men stadig langt over det niveau, der var i 2019.  

Download hele analysen og se hvilke uddannelser der har været særligt påvirket.

Kontakt

Benjamin billede

Benjamin Schou Ilsøe

Analysekonsulent - eud & eux