Del
 | Pressemeddelelse

Regeringen går imod egne løfter og vil spare på erhvervsskolerne

På trods af løfter om det modsatte pålægger Regeringen og de andre partier bag FGU-aftalen, erhvervsskolerne massive besparelser. Det vil gå ud over kvaliteten på erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser.

28,9 mio. kr. om året. Så meget vil Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative, Alternativet og Liberal Alliance spare på erhvervsskolerne fra 2021 og frem til 2023 i en aftale om udmøntning af negativ budgetregulering i 2020 og frem optaget i forbindelse med Aftale om bedre veje til uddannelse og job. Det vil ramme skolerne hårdt. Besparelserne hentes bl.a. fra tilskud til færdiggørelsestaxameter, praktikcentre, skolehjem og hovedstadens skoler. Besparelser, som formanden for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L), Ole Heinager, finder dybt bekymrende.

”Det er uforståeligt, at aftalekredsen pålægger erhvervsskolerne massive besparelser i en tid, hvor efterspørgslen på kvalificeret faglært arbejdskraft er tårnhøj. Uanset hvor i erhvervsskolesektoren man sparer, så vil det gå ud over kvaliteten og eleverne.” udtaler Ole Heinager, formand DEG-L.

Børne- og Undervisningsministeren har udtalt, at hun ønsker at løse praktikpladsproblemet. Med aftalen kan erhvervsskolerne få en bonus for praktikaftaler, der er indgået, inden grundforløbet afsluttes. Pengene findes imidlertid hos skolerne selv, som får reduceret det beløb, der gives som færdiggørelsestilskud. Alt i alt er der tale om en ren besparelse. Samtidig skal der spares på praktikcentrene, hvor eleverne ellers kan få tid og yderligere kompetencer til at finde sig en praktikplads.

”Vi har en minister, som ønsker at løse praktikpladsudfordringerne. Alligevel sparer der på dette område. Økonomiske incitamenter skal får de unge hurtigere ud i en praktikpladsaftale. Det kan være godt for visse elever, men for andre vil det være en katastrofe, hvis der skrues op for presset i grundforløbet. Samtidig svækkes praktikcentrene, som netop løfter de elever, som ikke får en praktikplads med det samme. Det giver ikke mening.” udtaler Ole Heinager, formand for DEG–L.
Aftalekredsen sparer 8,8 mio. kr. årligt på syv erhvervsskoler i hovedstadsområdet. Det er skoler, som i forvejen har udfordringer med negativ social arv og høj forekomst af etniske elever.
”Hovedstadsskolerne skal holde for med et markant beløb. Det vil betyde, at ressourcerne til at løfte eleverne fra f.eks. Vestegnen, hvor der kan være brug for håndholdte løsninger, reduceres. Det vil gå ud over integrationen.” udtaler Kim Simonsen, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelsen (DEG-B).

Aftalekredsen sparer også 10 mio. kr. årligt på skolehjem i hele landet, hvilket er paradoksalt, da politikerne udvidede muligheden for at bo på skolehjem under sin uddannelse, med eud-aftalen i november 2018.

Mange af besparelserne hentes i en omlægning af taxametre, som er tilskud fra staten til erhvervsskolerne. Pt. er der et serviceeftersyn i gang netop af ungdomsuddannelsernes taxameter‐ og bevillingssystem, som forventes at være færdigt senere i år.

”Det er mærkværdigt, at aftalekredsen øger kompleksiteten i taksterne sideløbende med et eftersyn, der har til hensigt at skabe større gennemskuelighed i taxametersystemet. Hvordan vil Regeringen så forholde sig til eftersynets konklusioner?” spørger Kim Simonsen, formand DEG-B, som også undrer sig over, hvorfor Statsministeren ikke har kunne finde pengene i det økonomiske råderum, fremfor at pålægge uddannelsessektoren besparelser kort tid efter, at omprioriteringsbidraget er blevet annulleret.

Pressekontakt
Sebastian Carstensen
Mail: sca@deg.dk
Tlf. 28 72 02 68


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K