Del

Årsmøde 2020

Årsmøde 2020 afvikles IKKE 21.-22. april
Pga. den dramatiske situation Danmark står midt i, har DEG valgt ikke at afvikle Årsmøde 2020 d. 21.-22. april som planlagt.

Vi havde glædet os helt enormt til at byde 606 glade deltagere velkommen og er rigtig kede af situationen. Vi vurderer dog, at det er det rigtige at gøre, selvom vi på nuværende tidspunkt ikke kender forholdene 21.-22. april. Men vores vurdering er, at det næppe på det tidspunkt vil være hensigtsmæssigt at samle så mange uddannelsesfolk under samme tag, som så potentielt kan bringe smitte med tilbage til uddannelsesinstitutioner i hele landet.

I stedet afvikles dele af årsmødet 9. september 2020 som et dagsarrangement fra kl. 09.30-18.00. Invitation og tilmelding hertil følger. Men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Hotelværelser
Ift. hotelværelser skal alle tage direkte kontakt til hotellerne og få annulleret bookningerne.

Repræsentantskabsmøde i DEG-L og Generalforsamling i DEG-B
Vi arbejder på, hvordan de vedtægtsbestemte møder i DEG-L og DEG-B kan afvikles 21. april. Disse skal afholdes inden udgangen af maj og det vil give mening af få dem afviklet 21. april. Det bliver højst sandsynligt via en skriftlig eller digital løsning. Mere herom senere. 

 

  • Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K